Dyrevelfærden er altafgørende 

For os er dyrevældfærd helt afgørende og med de mobile hønsehuse har hønsene de bedst tænkelige forhold. Det mobile hønsehus giver hønsene mulighed for at bevæge sig ud og ind som de har lyst, og fordi hønsehuset flyttes, har de altid adgang til frisk grønt græs.

Hønsehusene er samtidig en reel bæredygtig produktionsform, som giver plads til både sunde dyr og sund natur. Når mørket lægger sig over marken, søger hønsene naturligt ind til deres siddepinde i huset.

Næste morgen når solen står op, går hønsene ud på græsmarken og fortsætter deres søgen efter græs og insekter. De grønne arealer tilgodeser hønsenes behov for beskæftigelse, så der ses ikke fjerpilning i flokken.

Vi er glade for at holde høns på denne måde, da vi ved, at de stortrives. Det er hver dag en fornøjelse for os at arbejde med rolige og omgængelige høns.

Dyrenes trivsel er det vigtigste 

Vi går rigtig meget op i dyrenes trivsel og derfor har vi valgt udelukkende at føre økologiske afgrøder på markerne i Maglemose. Det betyder også at dyrene har gode vilkår som passer til deres adfærdsmæssige behov.